Allerede for 30 år siden blev de første grundsten lagt til opbygningen af verdens mest innovative samfund, Israel. Hvor de fleste måske forbinder israelske varer med avocadoer og Jaffa appelsiner, så er den suverænt største israelske eksport faktisk højteknologi. Vi er alle omgivet af israelsk udviklede produkter, fra iPhones og laptops til hjertestartere og livsnødvendige medikamenter.
En målrettet indsats fra såvel offentlige som private aktører har skabt frugtbare vækstmiljøer for unge entreprenører. Samtidig har det særlige israelske gåpåmod eller ”chutzpah” været med til omsætte skabertrangen til konkrete projekter.
Følg ambassadens innovationsblog, Innovative Israel, for mere information om israelsk iværksætteri i dansk kontekst.