Minoriteter

Minoriteter i Israel

  • Ministry of Tourism
     
    ​Mere end 1,8 million mennesker, ca. 24% af Israels befolkning er ikke-jøder. Selvom de defineres kollektivt som Israels arabiske befolkning, så tilhører de forskellige grupper, med hver deres karakteristika.
     
    Muslimske arabere udgør ca. 1,2 million mennesker, de fleste af dem er Sunnimuslimer. Størstedelen af de muslimske arabere bor i landsbyer – mere end halvdelen i den nordlige del af Israel.
     
    Beduinerne er ligeledes muslimer og udgør ca. 250.000 mennesker. De tilhører 30 stammer og størsteparten bor i det sydlige Israel.
     
    Kristne arabere udgør ca.123.000 mennesker. De bor i byer som Nazareth, Shfar’am og Haifa. Selv om mange trosretninger er repræsenterede ved navn er størstedelen af de kristne arabere tilknyttet den græsk katolske, græsk ortodokse eller den romersk katolske kirke.
     
    Drusere, er 122.000 arabisktalende mennesker, som er spredt over 22 landsbyer i det nordlige Israel. De tilhører en speciel kulturel, en social og religiøs menighed. Drusernes religion er ikke tilgængelig for udenforstående, men man kender til et filosofisk aspect – taqiyya - som kræver fuldstændig loyalitet til medlemmerne af troen, samt til den regering i det land de lever.
     
    Tjerkessere består af ca. 4000 personer, som hovedsageligt bor i 2 landsbyer i den nordlige del af landet. De er sunni-muslimer, selv om de har hverken arabiske oprindelse eller samme kulturelle baggrund som størstedelen af det islamiske samfund. De bevarer deres særlige etniske identitet, selv om de deltager i Israels økonomiske og nationale anliggender, uden dog at bliver opsuget af hverken det jødiske samfund eller det generelle muslimske samfund.
     
    Læs mere om de forskellige befolkningsgrupper her
     
  •