Som led i en plan, der skulle gøre Europa til et kontinent behersket af det nazistiske Tyskland, beordrede Adolf Hitler i 1942 udryddelsen af alle jøder på kontinentet. Hitler lagde i sin bog ”Mein Kampf” ikke skjul på den holdning, at der i fremtidens Europa ikke skulle være plads til jøderne. I hans verdensbillede var de ariske tyskere det herskende folk, og alle andre folkeslag var mindreværdige. Jøder og sigøjnere var den laveste race, mente Hitler og hans støtter. Resultatet var, at Nazityskland i koncentrationslejre myrdede millioner af jøder frem mod krigens afslutning i 1945.
I løbet af hele Anden Verdenskrig var Europas jøder udsat for grusomme forfølgelser. De blev tvunget til at flytte i ghettoer, de blev ydmyget, tortureret og myrdet. Fra ghettoerne blev de sendt til udryddelseslejrerne. Nogle blev beordret til slavearbejde, men de fleste, især ældre, kvinder, børn og syge endte i nazisternes gaskamre. To tredjedele af den jødiske befolkning i Europa, seks millioner mennesker, blev myrdet. Heraf var 1,5 millioner børn.
I årene op til krigen, helt frem til krigsudbruddet i 1939, prøvede mange jøder at flygte fra Tyskland. De fleste af nabolandene, deriblandt Danmark, ville kun tage imod en meget lille del af flygtningene af angst for at belaste forholdet til Tyskland. Den eneste udvej for mange jøder var at forsøge at nå til Palæstina, men også der blev døren lukket af briterne. Som led i et forsøg på at berolige de vrede arabere i landet lukkede briterne for tilstrømningen af jøder til Palæstina.